Lige som alle de andre foregående festivaler vil der være gåture på programmet.
Samlet vil der være 6 gåture. Én hver formiddag og én hver eftermiddag og alle sammen med stedkendte guides. De fleste er så lette at gå, at man sagtens kan have strikketøjet med.
Gåturene vil både være på beboet og ubeboet område, dertil også én i havet. De har forskellig varighed. Fra ca. én til to timer hver.
Har du lyst til at gå den lange tur på to timer, så kom med op på “Nón” og se den fantastiske udsigt. Det går noget op ad bakke, så det er bedst at man er let til bens. Hvis vi er heldige, så kan det være at vi får små lam at se. Guiden har gået turen mange gange og ved hvor man kan få de bedste billeder.
Har du interessen indenfor det arkitektoniske, så er “forskellige bygningsstile” et godt bud. Guiden kender til mange historier og er god til at fortælle. Med omhu leder han os gennem historien fra oldgammel bygningsstil frem til nutidens arkitektur. Turen er ca. 1 time.
En tur, der også er rundt i byen, er “Kunsten i det offentlige rum”. En kulturtur, der giver os kunstneriske oplevelser. Historiefortælleren er både historiekyndig og har stor kunstnerisk viden. Han har meget spændende at fortælle, så den time går hurtigt.
Som noget nyt, vil vi denne gang have en pilgrimstur lidt udenfor byen. På turen råder der fred og vi kan gå i egne tanker, lige som de gamle pilgrimme. Med på turen vil præsten komme med nogle velvalgte ord at tænke over. “Camino Klemman” tager omtrent én time og er så godt som hen ad lige terræn.
På en anderledes tur kommer vi lidt væk fra trafikeret område. Dét er “Trappeturen”. Med ret spejderånd går vi gennem gårdspladser, op ad trapper og hen ad krogveje, lige som de gjorde inden de asfalterede veje kom. Er knæene i god stand, er dette en sjov tur. Den tager ca. én time.
Til den sidste tur går vi ned til stranden at vinterbade. Har du badetøj og håndklæde, så kom med og oplev den våde natur. Kast dig i bølgerne og lad dem omfavne dig. Dette vil være en forfriskende stund oven i alt dét du har oplevet på strikkefestivalen. Det er en lokal vinterbader, der er guide. Efter turen i det forfriskende hav venter der os en varm sauna.
Alle, der har købt et festivalarmbånd, kan melde sig til disse ture.
Armbånd mm. kan købes på www.bindifestival.com , her finder du også strikkefestivalens program.
Vi ønsker dig en god tur.
Arrangørerne