BINDIFESTIVALEN 10 år

Hej alle strikkepinde

Der bliver fest i Mentanarhuset i Fuglafjørður fredag aften den 25. april. Da fejrer vi BINDIFESTIVALENS store 10-års fødselsdag. Vi glæder os til at invitere dig ind i balsalen, hvor du først får nogle spændende appetitvækkere sammen med en velkomstdrink. Herefter sætter vi os ved et veldækket bord og modtager tre udvalgte retter fra kokken Leivi Ejdesgaard. Herborg Tórkilsdóttir vil føre os gennem den festlige aften, og underholdning og humor vil blive leveret af en stand-up komiker. En spændende musikalsk optræden og fællessang vil også være på programmet.

Af de mange foredrag, der vil finde sted denne gang, kan vi sige, at den første allerede bliver under åbningsceremonien, og at de primært vil handle om håndarbejde, om kvinders sundhed og om kultur i bredere forstand. Alle 10 foredrag vil blive givet på skandinavisk og vil blive afholdt to gange. Vi har fem forskellige lokaler til foredragene, og de ligger alle lige ved siden af Mentanarhuset, som er vores centrum. Vi har også lokaler, hvor du bare kan sidde og hygge dig med strikkepindene, sludre, skabe venskaber og få en tår kaffe med en lækker fødselsdagskage til. 

Som tidligere år vil der være Camino Klemman og Vestur Innandals ture, der tager 2 timer. De kortere ture vil være en Rundtur i centrum, Vinterbadning med en sauna nede på stranden og ”Gakk og bint” (Knit-in-public) -turen. Alle ture med en dygtig guide.

Desuden har vi en fødselsdagstur. Vi vil arrangere et TÚNARENNING lørdag morgen. En gratis og lidt anderledes jogging/gåtur for alle, der har lyst til at være med – både store og små, børn og voksne, kvinder og mænd. Afstanden er 790 m. Løbet vil være langs Karyatidu-monumentet og imellem husene, med pauser mellem hver etape. 

Weekendarmbånd, der skal bestilles på hjemmesiden, garanterer dig adgang til det dejlige kolde bord ved middagstid hver dag, samt at deltage i alle foredrag og gåture.

Workshops skal også bookes på hjemmesiden.

Hjemmesiden: www.bindifestival.com

Med BINDIhilsen

Arrangørerne